Brandvæsen

Brandvæsen fik overskud på 18 mio. kr.

Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.

Præhospital

Akutberedskab får 10 mio. kr. til præhospital forskning

Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.

Google Maps
Brandvæsen

Overvejer hjemtagning af to brandstationer

Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.

Brandvæsen

Varslingssirener og ny mobilvarsling testes onsdag kl. 12

Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

  • Præhospital
    UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.
  • Brandvæsen
    Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.
  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Politi
    En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt
  • Sponsoreret indhold
    (Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Brandslukningen på Samsø i udbud

Østjyllands Brandvæsen har indledt et udbud af brandslukningen på Samsø. Udbuddet omfatter indsatsledelse, brandslukning og bådberedskab fra to brandstationer på øen. Der er tale om en 10-årig kontrakt med en anslået værdi på 30 mio. kr. Der vil dog kun blive udarbejdet udbudsmateriale, hvis mere end én egnet virksomhed viser interesse for kontrakten.

Autohjælp

Falck: Brugen af underleverandører vil stige i de kommende år

I dag er Danmark det eneste land, hvor Falck selv driver langt størstedelen af autohjælpsstationerne. I de andre lande, hvor Falck leverer autohjælp, er det underleverandører, som står for opgaven i Falcks navn. I en ny strategi slår Falck imidlertid fast, at brugen af underleverandører også vil stige i Danmark.

Google Maps
Brandvæsen

Stadig kommunal brandslukning i Frederikssund

Det kommunale brandvæsen i Frederikssund skal fortsat varetage brandslukningen i kommunen. Kommunernes Landsforenings konsulentvirksomhed, KLK, har analyseret brandvæsenet og sammenlignet omkostningerne med Falcks priser – og er nået frem til, at det kommunale brandvæsen er konkurrencedygtigt. Falcks priser og brandvæsenets omkostninger ligger meget tæt på hinanden, men serviceniveauet i Falcks tilbud er lavere end det nuværende beredskab på en række punkter.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Skal hærværk mod hjertestartere straffes hårdere?

I forbindelse med nytåret blev flere hjertestartere udsat for hærværk. På Fløng Skole blev et hjertestarterskab ødelagt af fyrværkeri, og det får nu Dansk Folkeparti til at spørge justitsministeren, om han vil tage skridt til, at hærværk mod netop hjertestartere bliver straffet hårdere end andre former for hærværk.

Præhospital

Risiko for at nye ambulancekontrakter ikke kan implementeres

Tidligere på måneden skrev Region Hovedstaden kontrakt med Falck og Københavns Brandvæsen om ambulancekørsel. Men der er risiko for, at de nye kontrakter ikke kan implementeres. Regionen har nemlig glemt at budgettere med udgifterne til at ansætte ni nye medarbejdere til at administrere kontrakterne – og politikerne er skeptiske over for en tillægsbevilling.

Præhospital

Læger: Akuttelefonen 1813 har givet 20.000 ekstra ambulancekørsler

Den nye akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden har medført, at antallet af ambulancekørsler er steget med ca. 20.000 om året – og dermed er det tvivlsomt, om region har opnået en besparelse ved den nye ordning. Det mener det praktiserende læger, som i et nyt notat kæder det stigende antal ambulancekørsler sammen med, at 1813-opkald ikke længere besvares af læger.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Reddere har fået ny overenskomst

De ca. 4.000 Falck-reddere, som er organiseret i 3F, har fået en ny to-årig overenskomst. Den nye overenskomst, der er indgået mellem Falck og 3F, byder på beskedne lønstigninger, da reddernes overenskomst i store træk følger de forlig, der tidligere er indgået på transportområdet. Reddernes grundløn stiger med 1,60 kr. pr. time i 2012 og med 1,85 kr. i 2013. Genetillæggene stiger med 1,4 procent i både 2012 og 2013, og det samme gælder for kvalifikationstillæggene.

Autohjælp

18 stationer bryder med Dansk Autohjælp – og danner ny konkurrent

Konkurrence på det danske marked for autohjælp bliver yderligere skærpet, når 18 stationsejere forlader SOS Dansk Autohjælp og stifter en ny virksomhed, der vil udbyde landsdækkende autohjælp fra 20 stationer. Den nye virksomhed, Redning Danmark, vil koncentrere sig om erhvervskunder, og blandt stifterne er flere af dem, der i sin tid var med til at stifte Dansk Autohjælp.

Fra arkivet – Politi

Politi

Sirener blev fejlaktiveret i stort område

Aabenraa var en af de byer, der blev hårdt ramt af stormfloden fredag aften. Da der opstod brud på en mobil dæmning ved byens havn, valgte Syd- og Sønderjyllands Politi at aktivere varslingssystemet med sirener og udsendelse af mobilvarsling. Ved en fejl blev sirenerne imidlertid aktiveret i store dele af Sønderjylland. Mange modtog også endnu en mobilvarsling lørdag eftermiddag og aften. (Opdateret).

Politi

Københavns Politi hyldede hverdagens helte

Tidligere på ugen havde Københavns Politi besøg af en gruppe borgere, som har det til fælles, at de i løbet af 2021 har gjort en ekstraordinær indsats, blandt andet ved brande og ulykker. Under en ceremoni på Politigården blev de hyldet af politidirektør Anne Tønnes og modtog hver en dusør for deres heltemodige gerninger.

Politi

Politiet: Vi tager kritik af alarmcentraler meget alvorligt

Der har de seneste dage i medierne været rejst kritik af politiets alarmcentraler. “Det er en kritik, der gør indtryk. Der skal ikke være tvivl om, at når borgerne ringer for at få hjælp, så skal de også have det hurtigt og uden diskussion. Derfor tager vi kritikken til os og spørger selvfølgeligt os selv, hvordan vi kan gøre det bedre”, siger politidirektør Helle Kyndesen fra Østjyllands Politi, der driver den ene af politiet to alarmcentraler.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook