Brandvæsen

Brandvæsen fik overskud på 18 mio. kr.

Det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab kom ud af 2023 med et overskud på hele 18,1 mio. kr. Det er markant mere end ventet, og det skyldes blandt andet, at beredskabet øgede indtægterne med 16 mio. kr. Det dækker dels over, at salget af ambulancer og udstyr til Region Hovedstadens indbragte godt 5 mio. kr., dels at ABA-alarmerne gav ekstra indtægter på 9 mio. kr.

Præhospital

Akutberedskab får 10 mio. kr. til præhospital forskning

Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev Hospital har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et præhospitalt forskningsprojekt. Konkret skal pengene bruges til at forske i, hvordan de fagprofessionelle kan øge erkendelsen og forbedre vejledningen i hjertelungeredning, når borgerne ringer 1-1-2 ved hjertestop.

Google Maps
Brandvæsen

Overvejer hjemtagning af to brandstationer

Frem til udgangen af 2026 står Falck for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Men hvad der derefter skal ske, er usikkert. Det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde lagt op til at gennemføre et udbud af opgaven, men Vordingborg Kommune – hvor brandstationerne ligger – vil i den kommende tid overveje, om man i stedet ønsker en hjemtagning.

Brandvæsen

Varslingssirener og ny mobilvarsling testes onsdag kl. 12

Traditionen tro testes de danske varslingssirener kl. 12 på den første onsdag i maj. I år vil der også – for kun anden gang – blive gennemført en test af varslingssystemet S!RENEN, der vil sende test-advarsler ud til mobiltelefoner. Alle nyere mobiltelefoner burde automatisk modtage advarslen, der distribueres via en indbygget funktionalitet i telefonens styresystem.

  • Præhospital
    UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.
  • Brandvæsen
    Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.
  • Præhospital
    I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.
  • Politi
    En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt
  • Sponsoreret indhold
    (Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Nyt projekt skal forebygge arbejdsulykker blandt brandfolk

Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck er gået sammen om et projekt, der skal nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt brandfolk. Baggrunden er, at beredskabsbranchen ligger i top fem, når det gælder antallet af arbejdsulykker, og derfor skal projektet pege på nye muligheder for at forebygge.

Brandvæsen

Nytårsstatus: Flere storbrande, men få brandudrykninger

Normalt rykker landets brandvæsener ud ca. 500 gange nytårsaften. Men nytåret 2021/2022 blev usædvanligt stille med kun 297 udrykninger. Dermed lå niveauet lavere end sidste år, der med 389 udrykninger ellers blev betegnet som forholdsvist fredeligt. I år var der dog flere større brande, bl.a. i Skagen, hvor et hus brændte ned, efter at der opstod brand i affyret fyrværkeri.

Brandvæsen

Tidligere korpslæge retter hård kritik mod brandvæsen

I næsten 15 år efter at Københavns Brandvæsens egen korpslæge anbefalede, at de daværende Travox 120 kredsløbsapparater til røgdykning blev udskiftet, fordi de udgjorde en helbredsmæssig risiko, fortsatte brandvæsenet med at bruge apparaterne. Og det får brandvæsenets tidligere korpslæge, Steffen Høgskilde, til at betegne brandvæsenets manglende reaktion som en skandale. Men brandvæsenet mener, at den tidligere korpslæge ikke ved, hvad han taler om.

Fra arkivet – Præhospital

Autohjælp

Reddere har fået ny overenskomst

De ca. 4.000 Falck-reddere, som er organiseret i 3F, har fået en ny to-årig overenskomst. Den nye overenskomst, der er indgået mellem Falck og 3F, byder på beskedne lønstigninger, da reddernes overenskomst i store træk følger de forlig, der tidligere er indgået på transportområdet. Reddernes grundløn stiger med 1,60 kr. pr. time i 2012 og med 1,85 kr. i 2013. Genetillæggene stiger med 1,4 procent i både 2012 og 2013, og det samme gælder for kvalifikationstillæggene.

Præhospital

Falck mister ambulancekørslen i Region Nordjylland

Ambulancekørsel og liggende sygetransport i Region Nordjylland bliver fremover delt mellem regionen selv og den nye operatør PreMed. Det har det nordjyske regionsråd besluttet efter en udbudsrunde. Den valgte model kommer til at spare regionen for ca. 26 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende budget til drift af ambulancetjenesten.

Præhospital

Ny beredskabsplan på plads i Region Syddanmark

Der er styr på situationen, hvis en større ulykke eller en længerevarende sundhedskrise skulle ramme Region Syddanmark. Det sikrede regionspolitikerne på et regionsrådsmøde mandag, hvor de vedtog en ny beredskabsplan. Den erstatter den hidtidige plan, som stammer fra 2009.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Glædelig jul!

Vi ønsker glædelig jul til alle vores læsere, samarbejdspartnere og annoncører. Redaktionen holder ikke juleferie, så vi bringer også beredskabsnyheder i juledagene. 

Autohjælp

Falck: Autohjælpsvogne til færdselsuheld var ekstra service i overgangsperiode

Den 1. juli 2008 overgik ansvaret for redningsopgaver ved blandt andet færdselsuheld til kommunere, men mange kommuner har endnu ikke svært redningsmateriel. Og det er årsagen til, at Falck i en overgangsperiode som en ekstra service valgte også at sende et autohjælpskøretøj til færdselsuheld, når der blev rekvireret en ambulance fra redningskorpset. Det skriver Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, i et brev til regionerne – hvor han også oplyser, at Falck har valgt at indstille servicen fra 1. august for at undgå yderligere polemik.

Autohjælp

Rykkede ud – til en klumpfisk…

Dansk Autohjælp havde natten til tirsdag en noget sjælden passager på ladet. Klumpfisken Erik Motor skulle fragtes fra Helsingør til Hirtshals af to biologer, men efter kun 15 kilometers kørsel brød bilen sammen, og Dansk Autohjælp blev tilkaldt. Det endte med, at autohjælpsfirmaet transporterede bil, biologer og klumpfisk helt til Hirtshals.

Fra arkivet – Politi

Politi

Fire af hverdagens helte fik anerkendelse

Fire modige borgere har været inviteret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. De fire havde reageret, handlet og hjulpet til i en svær situation, hvor to af dem greb ind ved et overgreb mod en kvinde, mens de to andre ydede førstehjælp efter et overfald. Deres indsats blev hædret med en dusør, ros og anerkendelse fra politidirektør Kim Christiansen.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Nyt it-system til alarmcentralerne er forsinket – og tidshorisonten er ukendt

Egentlig skulle et nyt og tiltrængt it-system til landets alarmcentraler have været sendt i udbud sidste år. Men projektet er skudt til hjørne. Rigspolitiet har således besluttet, at man vil analysere ”en mulig alternativ anskaffelsesstrategi”, og når den analyse er afsluttet, skal der laves en helt ny tidsplan. Derefter følger en ny forelæggelse for Statens It-råd og Finansudvalget – og dermed har det nye system meget lange udsigter.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Flere funktioner i politiets 112-systemer

En netop afsluttet opdatering af politiets alarmcentralsystemer giver 112-operatørerne adgang til flere funktioner og bedre muligheder for at overdrage 112-opgaver til beredskaberne, så hjælpen kan komme hurtigere frem til borgerne. Opdateringen giver blandt andet mulighed for at angive vejkryds som adresser og at sende GPS-koordinater til beredskaberne.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook