Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

Præhospital

Vil udvide organisationen med præhospital direktør og lægelig chef

I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.

Præhospital

Vil søge om penge til ny akutbil i Hornbæk

Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Brandvæsen
    Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.
  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.

Fra arkivet – Brandvæsen

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Deltidsbrandmand havde 258 kg. fyrværkeri i lejligheden

En 24-årig deltidsbrandmand fra Haslev mistede i 2010 sit job, efter at politiet under en ransagning af hans lejlighed fandt i alt 258 kg. ulovligt fyrværkeri, som han opbevarede i sin lejlighed og det tilhørende kælderrum. Politiet har endnu ikke rejst tiltalte i sagen, men den nu tidligere deltidsbrandmand vil muligvis blive tiltalt for at have udsat andre for fare.

Google Maps
Brandvæsen

Udgifterne til Østjyllands Brandvæsens nye hovedsæde eksploderer

Østjyllands Brandvæsen skal i 2019 flytte til et nyt hovedsæde på Bautavej i Aarhus. Oprindeligt var det forventningen, at ombygningen af de nuværende bygninger på ejendommen ville koste 8 mio. kr., men nu viser det sig, at prisen snarere bliver 45 mio. kr. Aarhus Kommune vil dog selv betale størstedelen af ekstraregningen, men Østjyllands Brandvæsen skal finde 2 mio. kr. om året.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Jurist: Region må ikke tilbageholde oplysninger om responstid

Gik der virkelig 40 minutter, inden en ambulance var fremme hos en kvinde, der var fundet forslået og uklar i Stensballe? Det kommer måske aldrig frem, for ifølge Region Midtjylland vil det være i strid med lovgivningen, hvis regionen oplyser responstiden. En pressejurist afviser dog, at regionens tavshedspligt omfatter oplysninger om ambulancetjenestens effektivitet.

Præhospital

Livreddere havde usædvanligt travl sæson

I denne uge lukkede livredderne fra TrygFonden Kystlivredning tårnene for sidste gang i år. Badesæsonen bød på den koldeste juli i 22 år, men satte spurten ind i august med hedebølge og ekstraordinært mange mennesker på strandene. Det gør sæsonen til den anden mest travle inden for de seneste 10 år. Livredderne har gennemført 67.514 indsatser, hvoraf de 32 har involveret personer i livsfare.

Præhospital

Region vil investere 140 mio. kr. i 55 nye ambulancer

Fra 1. februar 2024 hjemtager Region Sjælland halvdelen af ambulancekørslen, og i den forbindelse vil regionen investere 140 mio. kr. i indkøb af 55 nye ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport, en serviceaftale på køretøjerne samt nyanskaffelser ved f.eks. skader. Op til fire virksomheder vil få mulighed for at byde på den store kontrakt.

Fra arkivet – Autohjælp

Google Streetview
Autohjælp

Redning Danmarks selskab i Ringsted er under tvangsopløsning

Selskabet Redning Danmark Køge ApS, der – trods navnet – har drevet station i Ringsted, er under tvangsopløsning ved Skifteretten i Roskilde. Selskabet har haft samme ejer som Redning Danmark i Horsens, der gik konkurs i marts 2019. Siden etableringen af Redning Danmark i 2017 er selskaberne bag seks stationer gået konkurs.

Autohjælp

Vil ikke betale Falck-regning for besværlig bjergningsindsats

Den meget omtalte bjergningsindsats i Kartofte Mose ved Sakskøbing for halvanden måned siden ser nu ud til også at udvikle sig til en juridisk kamp. To gravemaskiner sad fast i mosen, og først efter godt en uges indsats lykkedes det at få dem fri – og kun efter at Falck havde fået assistance fra Forsvaret. Nu har Falck så sendt en stor regning til ejeren af den ene af gravemaskinerne, men han vil ikke betale, for dels har han at Falck-abonnement, dels er han lagt fra imponeret over Falcks indsats.

Fra arkivet – Politi

Brandvæsen

Ny udrykningsbekendtgørelse på vej

En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.

Politi

Politiet: Nødsporet er til nødsituationer

Ordet skal tages bogstaveligt: Nødsporet er til nødsituationer. Sådan lyder beskeden fra politiet, der med jævne mellemrum oplever unødvendig kørsel og ophold i nødsporet. For få uger siden brugte flere bilister således nødsporet til at kante sig forbi en trafikulykke, hvor en motorcyklist blev dræbt. Men disse bilister overtræder loven og er til fare for dem selv og deres medbilister.

Politi

Østjyske hverdagshelte fik tak af Østjyllands Politi

Tirsdag modtog 11 af hverdagens helte i Østjylland en stor tak for deres heltemodige gerninger. De har alle hjulpet borgere i nød og modtog derfor takkebreve og dusører på hovedpolitistationen i Aarhus. Dusørerne på et mindre kontantbeløb blev overrakt af chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og stabschef Frits Kjeldsen.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook